8. januar 2015

Dyrkning af Foeniculum vulgare ’Purpureum’ - Bronzefennikel.













Bronzefennikel eller Foeniculum vulgare 'Purpureum', er andet og meget mere end en smuk flerårig staude.
På grund af det milde vejr står den lige nu så fin i haven. Man kan snildt høste de små ’egernhaler’ som planten sætter fra basis, og bruge dem i te eller hakke dem og tilsætte frisk høstet grønt til madlavningen - og helt utrolig nok på dette tidspunkt af året!




Smagen er ikke så kraftig på denne årstid. Den dejlige anis smag er stærkest i foråret og frem til blomstringen.







Frøsåning af Bronzefennikel.

Frøene sås inde fra marts i så briketter eller potter med priklejord. Fra såning til spiring kan der gå op til 20 dage. Når der er 3-4 bladpar, plantes om i større potter. Plant de små planter ud på friland fra maj måned. Planten bliver omfangsrig, så den skal have plads at gro på. Det kan være en god ide at dele planten hvert 2-3 år.

Hvor trives Bronzefennikel?

Bronzefennikel trives i almindelig have jord. Den vil elske lidt kompost i det tidlige forår. 



Planten kan bruges som læhegn eller bed afgrænsning på grund af dens højde og drøjde.











Hvordan og til hvad anvendes Bronzefennikel?

Bløde stængler fra planten kan skæres og bruges i salaten i det tidlige forår. Friskhøstede grønne frø af planten kan tygges og nydes på rundfarten i haven. De grønne frø kan også knuses ganske let og hældes over med kogende vand til anis te, eller tilsættes brød, kager eller hvad der falder én ind at bruge de umodne og velsmagende frø til. Friske Fennikelfrø er meget brugt i fransk og italiensk madlavning. Endelig kan de tørrede frø gemmes på glas og tilsættes urte te i løbet af vinteren, eller males i en kaffekværn sammen med andre velduftende krydderier og tilsættes kiks og kager
Har du mange planter kan du grave planter op i efteråret/vinteren og bruge rødderne som andre rodfrugter, blot med dejlig smag af anis.


Fennikelfrø har også medicinske egenskaber. Den bruges mod mavesmerter, forkølelse/bronkitis. Stimulerer også fordøjelsen. 
Mod forkølelse og hoste bruges 1 tsk. knust fennikel frø, som koges op i mælk. Lad blandingen afkøle og si frøene fra. Drikkes et par gange i løbet af dagen, ved hoste og bronkitis.

Du kan finde frø af Bronzefennikel HER. 

2 kommentarer:

  1. Det er virkelig en smuk og anvendelig plante, og godt at vide at den bliver ret stor, det havde jeg ikke lige været opmærksom på, og at den er så fin til alt muligt i køkkenet. Jeg har den nemlig på såtapetet i år :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rose.
      Jeg tror du bliver glad for dine fennikel. Som skrevet har den mange egenskaber, og løvet er så fint - mørkt i det tidlige forår :O)

      Slet