Bronzefennikel
eller Foeniculum vulgare 'Purpureum', er andet og meget mere end en smuk
flerårig staude.
På grund af
det milde vejr står den lige nu så fin i haven. Man kan snildt høste de små ’egernhaler’
som planten sætter fra basis, og bruge dem i te eller hakke dem og tilsætte
frisk høstet grønt til madlavningen - og helt utrolig nok på dette tidspunkt af
året!
Smagen er
ikke så kraftig på denne årstid. Den dejlige anis smag er stærkest i foråret og
frem til blomstringen.
Frøsåning af Bronzefennikel.
Frøene sås
inde fra marts i så briketter eller potter med priklejord. Fra såning til
spiring kan der gå op til 20 dage. Når der er 3-4 bladpar, plantes om i større
potter. Plant de små planter ud på friland fra maj måned. Planten bliver
omfangsrig, så den skal have plads at gro på. Det kan være en god ide at dele
planten hvert 2-3 år.
Hvor trives Bronzefennikel?
Bronzefennikel
trives i almindelig have jord. Den vil elske lidt kompost i det tidlige forår.
Planten kan bruges som læhegn eller bed afgrænsning på grund af dens højde og
drøjde.
Hvordan og til hvad anvendes
Bronzefennikel?
Bløde
stængler fra planten kan skæres og bruges i salaten i det tidlige forår. Friskhøstede
grønne frø af planten kan tygges og nydes på rundfarten i haven. De grønne frø
kan også knuses ganske let og hældes over med kogende vand til anis te, eller
tilsættes brød, kager eller hvad der falder én ind at bruge de umodne og
velsmagende frø til. Friske Fennikelfrø er meget brugt i fransk og italiensk
madlavning. Endelig kan de tørrede frø gemmes på glas og tilsættes urte te i
løbet af vinteren, eller males i en kaffekværn sammen med andre velduftende
krydderier og tilsættes kiks og kager
Har du
mange planter kan du grave planter op i efteråret/vinteren og bruge rødderne
som andre rodfrugter, blot med dejlig smag af anis.
Fennikelfrø har også medicinske egenskaber. Den bruges mod mavesmerter, forkølelse/bronkitis. Stimulerer også fordøjelsen.
Mod forkølelse og hoste bruges 1 tsk. knust fennikel frø, som koges op i mælk. Lad blandingen afkøle og si frøene fra. Drikkes et par gange i løbet af dagen, ved hoste og bronkitis.
Mod forkølelse og hoste bruges 1 tsk. knust fennikel frø, som koges op i mælk. Lad blandingen afkøle og si frøene fra. Drikkes et par gange i løbet af dagen, ved hoste og bronkitis.
Du kan
finde frø af Bronzefennikel HER.
Det er virkelig en smuk og anvendelig plante, og godt at vide at den bliver ret stor, det havde jeg ikke lige været opmærksom på, og at den er så fin til alt muligt i køkkenet. Jeg har den nemlig på såtapetet i år :)
SvarSletHej Rose.
SletJeg tror du bliver glad for dine fennikel. Som skrevet har den mange egenskaber, og løvet er så fint - mørkt i det tidlige forår :O)